Fodens ortopædiske sygdomme - resumé


3. Platfod – ( pes valgus) - en behandlingskrævende lidelse.

Platfod er den tilstand, der optræder når svangbuen er helt eller delvist udslettet.
Det sker hyppigst ved at achillesenen med tilhørende muskler er blevet for korte.
Sker dette allerede fra fødslen kan barnet ikke afvikle rigtigt på foden, og drejer så foden udad i en eller anden grad. Den ydre fodrand kommer udenfor den ydre knyst ved anklen. Dette bruger jeg som definition på at platfoden er behandlingskrævende.
Får denne tilstand lov til at existerer til barnets knogler er færdig dannede, kan man iregler ikke forvente en spontan bedring senere i livet.
Kan man rette foden op og kompensere achillesenens forkortning, kan man opnå en tilstand, hvor ledbånd ikke bliver overstrakte, Derved opstår der ikke en ”sygelig” løshed i fodroden.
Det er så heldigt, at netop hælbenet har et knogle fremspring (sustentaculum talare calcanei), hvorunder man kan lægge en forhøjning, der på en voksenfod er ca. 2 cm. Det vil rette foden op, og derved undgår man ledbåndsslapheden, og den senere i livet opstående slidgigt i fodroden. En sådan medføre smerter hver dag fremover ved gang.