Storke i Polen og specielt i Zywkowo

 

Sommeren 2003 havde vi besluttet at holde ferie i Polen, hvor vi ville se storke, søområdet og europæiske bison.

 

Zywkowo

Via bogen ”Turen går til Polen” var vi blevet gjort opmærksomme på, at landsbyen Zywkowo skulle være et særligt sted for storke interesserede. Zywkowo ligger i det tidligere Østpreussen lige op til grænsen til Kaliningrad.

Vi  kom til landsbyen en dag, hvor vi var kørt gennem regn i et par timer på meget dårlige veje.

 

Netop som vi kom til landsbyen, holdt regnen op.

Landsbyen består af en snes gårde og huse. De er alle ældre og ikke specielt meget vel vedligeholdte. Områderne omkring byen består af grøn vegetation og lidt træbevoksning. Ingen direkte søer eller vandløb var at se.

 

På husene var der fra 1 til 4 storkereder på tagrygge og skorstene. De fleste reder var forstærkede med en bundplade, der holdtes fast med støtteben fastsat på tag- eller murværk.

 

    

Der var storke i ¾ af storkerederne, og ungerne i rederne var i gang med flyveøvelser på reddernes kanter.

 

Ved en af gårdene havde de polske ornitologer opbygget en fugleobservations post, så man kunne komme op lidt over redernes højde med mulighed for, at man kunne se skråt ned i rederne.

 

Lige fra vi gik ind i landsbyen, så vi med få minutters interval storke flyve op fra husene og ud over området for at søge føde.

 

 

Efter nogle få minutter kom de tilbage og landede i glideflugt ned i rederne, hvor de altid sultne unger straks stod op ved forældrenes næb og ventede på, at de opgylpede føden.

 

 

Det var et fascinerende syn sådan hele tiden at kunne dreje sig rundt og se, at der et eller andet sted var en rede med unger, der var i gang med at spise det, forældrene lige var kommet hjem med for øjeblikke senere, at se forældrene starte ud igen på ny jagt efter føde.

I tilknytning til hver gård havde ornitologerne fået opsat skiltning, der viste hvornår storkene var kommet de enkelte år, hvor mange par pr. gård,  hvor mange unger der kom på vingerne, og endelig hvornår de drog sydpå igen.

 

 

Ornitologerne havde en lille butik, hvor man kunne erhverve forskellige kort og anden information. Som så meget andet i Polen var det meste på polsk, og meget lidt på tysk eller engelsk. Et sted stod der at noget at det mest fascinerende skulle være at se storkene i perioden lige før de trækker sydpå og da cirkler rundt oppe i luften på flyveøvelse. Det vil jeg senere gerne tage ned og se i Zywkowo.

 

Øvrige Polen.

Når vi kørte rundt i det øvrige Polen, var det interessant at se de mange steder med ibrugtagne storkereder.

Vi lagde hurtigt mærke til, at så vi køer eller heste inde på en mark, var det blot et spørgsmål om, hvor er storken, for den er der (i over 90% af situationerne).

 

 

 

Flest så vi oppe nordpå lige under grænsen til Kaliningrad, og da vi kom ned på niveau med Warszawa og tilsvarende vestpå blev antallet af storke mindre.

 

Jens og Ulla Bruun

 

Litt.:    Turen går til Polen, Politikens forlag

            Storken  en kultur- og natur-historie , Hans Skov, Gads forlag 2003