Træk af Bisbebjergs historie
Ca. 1620
Chr.d. 4 bygger Frederiksborgvej. Det skal være den kortest mulige vej, og den vil gå op over Bispebjerg bakke.
Kongen kunne jo også tillade sig dette, da hans køretøjer jo nok også svarede til vore dages motorstærke biler.
Kortet viser højdekurver bl.a. op over Bispebjerg bakke ved Frederiksborgvej.
Kortet viser højdekurver fra opmåling i 1850. Den sorte ramme er Bispebjerg bydel.
Der er 1 meter højdeforskel mellem hver af de røde kurver.
Tage Nielsen bygger sine 2 huse ved Jagtvejen.
Generalstabs kort fra 1854 med Tage Nielsens huse hvor Tagensvej i dag krydser Jagtvej.
1870
De første grunde på 62 tønder land erhverves af Københavns kommune i omegns sognene. Det meste hørte under Brønshøj sogn.
1883
L.C. Borup vælges til finansborgmester i København.
Dengang valgtes en borgmester på livstid og kunne ikke afsættes af borgerrepræsentationen.
Borup var jurist og en fremragende begavelse. Han havde tidligere beskæftiget sig med lidt Studenterforeningspolitik, men aldrig med kommunalpolitik. Borup oplevede hurtigt konfrontation med banker, og han forstod, at han aldrig kunne være fri, hvis han sad i en af disses bestyrelser. Han afslog derfor livet igennem, at sidde i bestyrelser, uanset om det var kommercielle eller humanitære organisationer.
1890
Grundpriserne stiger i omegnssognene på forventning om jordopkøb fra Københavns kommune og private spekulanter.
1894
Emdrup Søgård og Lersøen erhverves. Den første insider handel afsløres, idet en kommunal embedsmand afsløredes i forsøget på at skaffe sig en ekstra gevinst.
Arealerne til kirkegård og hospital var nu erhvervet.
1896-1906
Grunde lejes ud med tilbagefaldspligt efter en del år.
1898
Gårde i Utterslev erhverves. Priserne stiger nu kraftigt. Rådsmedlem Holm overtales af en hr. Jens Larsen til at give oplysning om, hvad kommunen agter at opkøbe for at komme kommunen i forkøbet og tjene derved. Insider handel nr. 2 er i gang og afsløres af Borup, som politianmelder Larsen.
Larsen idømmes 30 dage på brød og vand.
Hulgård, Østergård og Vestergård købes
Der kommer kraftige angreb på Borup pga. insider skandalen fra socialdemokraternes side, pta Holm netop var socialdemokrat.
Borup giver igen og gradvist ændrer stemningen sig, og han får oprejsning.
1901-2
Brønshøj, Husum, Vanløse, Valby og Sundbyerne indlemmes i København. Indbyggertallet stiger derved fra 360.000 til 400.000 indbyggere.
1903
Det nye rådhus indvies 11.1. og Borup er med hertil; Borup er midt i store planlægninger, da han dør 18.1.
Nordvestvejen ændrer navn til Borups Allé.
Bispebjerg Kirkegård tages i brug.
Vandværk ved Borups Allé begynder at levere vand.
Tagensvej bygges parallelt med Frederiksborg vej.
Tagensvej har sit navn fra de 2 huse, der lå ved Jagtvej, og bygget af Tage Nielsen i 1700 tallet.
Sidevejene til de store udfaldsveje hørte under en anden del af magistraten hos borgmester Øllgaard. Han var forsigtig og derved henholdende med at få sidevejene etableret.
Kort fra 1903 viser at der foregår en kraftig byudvikling på arealer mellem Nørrebro og Utterslev. Vejene Borups Allé og Tagensvej og banelinien er etablerede.
1903-4
Nytårsaften ringer klokkerne fra det nye rådhus for første gang et nyt år ind, og har gjort det lige siden.
1906
Bispebjerg Krematorium bygges og bliver senere tilføjet udbygning.
1908
Der noteres 11.000 ledige boliger i København, og byggeriet i byen bremser op for flere år.
1910
Ring 2 påbegyndes. Den er dog først færdig sidst i tyverne.
1912
Arbejdernes Andels Boligselskab dannes.
Bispebjerg skole bygges og symmetrisk, da drenge og piger undervises hver for sig.
1913
Bispebjerg hospital åbnes (officielt) 19.9. præcist 50 år efter Kommunehospitalet på Farimagsgade åbnede.
BBH var bygget af Nyrop og var planlagt med 12 pavilloner, men det blev kun til de 6. Ved de senere udvidelser søgtes bibeholdt symmetrien, men ved de sidste tilbygninger kaldet ved Lersøen, måtte symmetritanken vige.
Der kommer vand til København fra Brønshøj bakke.
1921
Grundstenen til Grundtvigs Kirken nedlægges
1926
Byggeriet Skoleholdervej-Birkedommervej-Tomsgårdsvej planlægges, og er færdigt i 1930.
1928
Danmarks første lysregulerende kryds etableres i krydset Frederiksborgvej-Farimagsgade.
Rækkehuse ved Grøndalsvænge-Hulgårdsvej-Borgmester Jensens Allé står færdige.
1935
Storgården bygges og med sine 280 meter er den datidens længste bygning
1938-43
Bispevænget og Bispeparken bygges. Samtidig er parcelhusbyggeri i gang i Utterslev og Emdrup, samt i dele af Brønshøj.
1940
Grundtvigs Kirken indvies
1946-7
Dommergården bliver færdig
1959
Oldermandsvej bebyggelserne bliver færdige.
Bydelens geografiske afgrænsning i Københavns kommuneplan 1:50.000
Litteratur.
Bybilleder; Kell Elgstrøm, LISE Palm og Lise Kongsgaard ; dec. 1993
Københavns Historie bind 4 & 5, Gyldendal; 1981
Bydelsatlas Bispebjerg; Miljøministeriet & Planstyrelsen 1991, bevaringværdier.