Vore akvarier som hjem for fiskene og planterne

Det er sjældent, at vi kan læse artikler om vore akvariebeholdere.  Det er måske forårsaget af, at vi ofte har en tendens til blot at acceptere, at akvarierne nu engang skal se ud som akvariefabrikanterne fremstiller dem.  Det er jo ikke særlig ofte, at en akvarist selv får fremstillet et akvarium efter egne opgivne mål.

Det er vel imidlertid et spørgsmål, om ikke akvaristerne bør se lidt mere på denne side af vor hobby, og derefter via foreninger og unionsdannelse at få fabrikanterne i tale med hensyn til at lave gode og biologisk hensigtsmæssige akvarier.

Før man imidlertid henvender sig til fabrikanterne, bør vi få undersøgt, hvorledes et biologisk rigtigt akvarium bør se ud. Ja, her kan vi jo først stille nogle betingelser op for at nærme os problemerne.

1.    Der skal være mest mulig plads for fiskene at svømme rundt i pr. liter vand, så der skabes det bedste miljø boligmæssigt set.

2.    Skabe de bedste muligheder for at der kan komme ilt ned til fiskene og kultveilten væk fra fiskene.

3.    Skaffe så meget lys ned til akvarieplanterne som det overhovedet er muligt, for at opnå en god vækst af planterne.

4.    Endelig kan man søge at skabe et bedre interiør til glæde for akvaristen.

Hvordan skal vi løse disse problemer?

Der er jo nok flere metoder, men for at komme til en løsning, der kan føre frem til bedre akvarier, vil vi starte med løsningen og derefter ud fra denne debattere, hvorfor det er en god løsning.

Vi vil forestille os et akvarium med følgende betegnelser: L = længde, H = højde og B = bredde (afstanden fra forrude til bagrude).

I et tænkt idealakvarium bør længden være af en størrelse, der passer til længden af de eksisterende lysstofrør med armatur og vel at mærke så det ikke med lyskasse rager ud over akvariets kanter.

Det vil i praksis sige, at længden bør være et af følgende mål:

A: 60 m. B: 100 cm.  C: 125 cm.  D: 155 cm.  Større akvarier vil næsten altid blive bygget efter specialmål, men bør jo alligevel følge de her skitserede principper.

De skitserede mål er under forudsætning af, at lyskassen er af tyndt metal.  Er det væsentligt bredere må man jo lægge merbredden til, men derved bliver det sværere at angive standardtal til akvariefabrikanterne.

Har man vedtaget hvilken længde man ønsker sit akvarium i, bliver det næste vi skal se på højde og bredde, idet disse to mål hænger nøje sammen, som vi senere skal se.

Højden skal være så stor som muligt for at give akvaristen så meget at se på som muligt og det er også det princip, der er lagt til grund for de akvarier, vi i dag kan købe som standardakvarier.

Nu var det jo ikke derfor, vi ville se på vore akvarier, men for at skaffe et godt miljø for fiskene og planterne, og jo lavere akvariet er, desto lettere vil ilt komme ned til fiskene og kultveilte ud af akvariet.

Endvidere jo lavere akvariet er, desto lettere trænger de røde stråler fra lyset ned til planterne, så de vokser nemt og kraftigt.  Endvidere trænger de røde stråler kun meget sparsomt ned under ca. 50 cm i vore akvarier, med den belysning vi kan tilbyde dem hjemme på deres plads.

Det vil sige at højden ikke bør være over 50 cm og gerne mindre i mindre akvarietyper.  Af hensyn til udseendet bør højden næppe overstige 1/2 X længde.  Et akvarium på 60 cm bør derfor næppe være mere end ca. 30 cm højt.  Et akvarium på 100 cm bør ligeledes ikke overstige 50 cm.  Vist et i øvrigt ret brugt mål sammen.

Større akvarier bør ikke være højere af hensyn til det allerede tidligere beskrevne om planternes dårlige vækstmuligheder over 50 cm højde.  Mange akvarier på 100 cm har dog en mindre højde end 50 cm og er ofte karakteriserede af meget velfungerende akvarier. Højder på 40-45 cm vil sikkert være bedst.

Det sidste mål vi skal se på er bredden. Vi skulle skaffe så god svømmeplads som muligt for fiskene.  Da er fleste fisk svømmer i et stort set vandret plan, bør alle mål i dette plan være så store som muligt.  Det vil endvidere være en fordel om vi kunne få akvarier, i hvilke det var nemt at skabe et godt interiør. Også her er en stor bredde en fordel.

Begrænsningen for de store bredder er i reglen for de mindre akvarier, at der ikke er plads på det sted i stuen, hvor man har tænkt sig at akvariet skal stå, til for stor en bredde.  For større akvarier gælder jo blandt andet, at de skal kunne komme ind i en stue gennem dørene.  Disse er næsten alle af samme standardmål på ca. 80 cm. En bredde derover vil medføre, at akvariet skal rejses på højkant, hvilket jo ikke altid vil være hensigtsmæssigt, da alt interiør så må ud af akvariet.

Ved at vælge bredden på 11/2 gange højden får man et nogenlunde godt forhold mellem vandoverflade og vandmængde.

Det vil for det tidligere omtalte akvarium på 60 cm's længde og 30 cm's højde give en bredde på 45 cm.

For de større akvarier vil bredden variere mellem 60 og 75 cm, idet højden ikke skulle være over 50 cm, men gerne lidt mindre.

Vi har nu fået argumenterer for 3-4 forskellige akvariestørrelser med idealmål for akvarierne med henblik på at få opfyldt de 4 punkter vi stillede op i starten af artiklen. 

Akvarierne vil derfor se sådan ud:

81 liter: L:60 H: 30B: 45 cm

240 liter: L:1 00 H: 40B: 60 cm

469 liter: L:125 H: 50B: 75 cm

581 liter: L:155 H: 50B: 75 cm

Til sidst vil jeg nævne et akvarium, jeg fik bygget for et halvt år siden.  Det var på 500 liter og havde målene: L: 130 H: 55 B: 70 cm

Længden ville jeg i dag ikke, have gjort længere end de ovenfor skitserede 125 cm, men jeg havde i forvejen en lampe, der var længere end til de 125 cm.  Højden blev større end skitseret, fordi jeg ville have et bundlag på mindst 5 cm ved forruden.  Det var endvidere meningen, at overkanten også skulle have været ca. 35 em høj, hvad den desværre ikke blev.

Bredden på 70 cm fandt jeg var lidt bedre end 75, idet der også skulle være plads til at kunne rokere lidt med akvariet hver gang det skal gennem en dør, og da jeg flytter en del, havde denne side af sagen en vis betydning for mig.

Kunne man inden for hobbyen finde sammen om i hvert fald de to første akvarietyper som betegnende biologisk rigtige, og så rette henvendelse til akvariefabrikanterne om at fremstille akvarier efter disse mål, var vi vel nået et godt stykke hen ad vejen for forbedring af vilkårene indenfor vor hobby.  Fabrikanterne skulle så have lov at reklamere med, at akvarierne var biologisk rigtige og anbefalet af de akvariesammenslutninger, der nu ville stå bag en sådan anbefaling. Det ville indirekte skabe reklame for foreningerne.