Lidt om nogle fodproblemer og deres løsningsmuligheder

I uddannelsen til ortopæd kirurg indgår der desværre ikke megen formaliseret uddannelse inden for fodlidelser, især hvad angår disses konservative behandling. Det betyder, at det stort set kun er de speciallæger med interesse for fodproblemer, som kan spille på de forskellige tangenter i behandlingen af fodlidelser.

Jeg vil derfor i det følgende skitsere nogle almindelige lidelser og nogle konservative såvel som nogle få operative behandlingsmetoder, hvor de findes.

Jeg vil først starte med de 3 hyppige problemer hos børn.

1. Platfoden, pes valgus

Mange forældre er bekymrede for deres børns fødder, og om de nu har et handicap, som vil forfølge dem resten af livet, såfremt der ikke gribes ind tidligt. Den videnskab, der foreligger til nu, har aldrig klart demonstreret, at indlæg i barndommen bevirker, at foden rettes op derved.

Det er vist i en meget stor indisk undersøgelse med over 6000 børn, at det at løbe barbenet rundt giver flere symptomløse fødder end det at gå rundt med sko og indlæg.

Det betyder dog ikke, at indlæg er værdiløse, blot at man skal gøre sig klart, hvad indlæg kan gøre godt for.

Valgusfoden har det problem, at den, for at afvikle rigtigt, først skal rettes op fra valguspositionen og derefter over i en varus stilling i bagfoden i afsættet. Det gøres i en kombination af achillessene og tibialis posterior senen. Især den sidste er i starten aktiv. Men den skal trække foden op fra valgus og gøre det alene. Det er den for svag til, og så udtrættes musklerne. Børnene beder derefter om at blive båret. Det opleves især på skovture o. lign.

Disse børn (og forældrene) vil have stor glæde af et par indlæg, der retter foden op. Børnene holder derefter op med at ville bæres.

Almindelige indlæg opfylder imidlertid ikke dette behov. Der skal på et plexidurindlæg tilføjes en mindre ændring - Schoites præg. (klik til platfod)

2. Børn med indaddrejede fødder

Her kan det dreje sig om metatarsus varus eller intoing, som er en konsekvens af en anteversion af collum femoris. Såfremt man erkender en metatarsus varus, inden barnet er fyldt 1 år, kan man behandle med en speciel natstøvle i et år, men ellers må børnene have sko med fast hælkappe. Der kan komme et meget stort skoslid/forbrug omkring sidste del af vækstfasen, hvor skoene trædes ned medialt ud for hælen. Det forsvinder dog ofte med alderen. Anteversionen gør man ikke noget ved i reglen. En sammenlignende undersøgelse mellem USA og Norge viste, at det gik dem lige godt, om de blev opereret eller ej, bortset fra de opererede, som fik infektion. De fik ødelagt en stor del af deres tilværelse! (klik metatarsus varus).

3. Apophysitis calcanei

Hælsmerter hos børn, især drenge. De klager over smerter i hælen efter kortere tids aktivitet såsom fodbold o. lign. De klager over smerter langs vækstlinien. Der er ingen ømhed ved tryk på hælballen eller bagfra på calcaneus. Kun ved at tage en finger på hver side svarende til vækstlinien, og så presse moderat sammen, medens man fører fingrene ned langs vækstlinien, erkendes smerten. Man bør få taget røntgen, men mange røntgenlæger kender ikke tilstanden radiologisk, så billederne bør bedømmes af en specialist, der kender tilstanden. Hælballen skal aflastes, og her i klinikken er designet et indlæg, som har vist sig 100% effektivt. Det har været omtalt på ortopædmøder i udlandet og på idrætsmedicinsk møde her i Danmark. Det fremstilles af bandagist D. Fuchs/Ishøj. (klik til apophysitis). Det er en behandlings-ortose, og den bør derfor betales af sygehusvæsnet. I nogle amter er der givet praktiserende speciallæger ret til at ordinere disse behandlings-bandager på amtets regning. (Ordningen findes i Roskilde, Vestsjællands og Storstrøms Amt). (klik apophysitis calcanei).

4. Fascitis plantaris

Populært kaldet hælsporer, er en tilstand med smerter i den medialedistale del af hælballen. Årsagen er der ikke enighed om, men det er ikke den på røntgen så ofte sete hælsporer. Den radiologiske hælsporer findes hos alle over 50 år, uden at de fejler noget i denne henseende og er blot en forbening af den knoglenære del af fascia plantaris. På et videnskabeligt møde sagde en overlæge i ortopædi, at tilstanden var hyppigst hos cavusfødder. Jeg mener, at den er hyppigst hos ældre med tung valgusgang! Det betyder at vi mangler tilstrækkeligt videnskabeligt grundlag for mere sikker udtalelse.

Jeg har med succes behandlet 90% af patienterne med et indlæg, hvor man klipper indlægget til, så de mediale del fjernes. Korkkilen skal være på 1 cm. Man skal fjerne ca. 55% fra medialsiden og ca. 3/4 af det distale stykke af korkkilen. (klik til fascitisindlæg).

Hjælper det ikke, anbefaler jeg så i reglen Viscoheel indlæg. Der findes et til ca. 200 kr., og det er nogle gange nok; og så er der et til ca. 400 kr.' som hedder Viscoheel soft spot. Jeg ved ikke, om det er bedre.

5.Indlæg efter fejloperation for hallux valgus med osteotomi.

Ved denne osteotomi kan caput blive for lidt plantart placeret, og det vil bevirke, at caput af første metatars ikke belastes i gangen. Det vil fremkalde gener som ved forfodsplatfod.

I samarbejde med fodterapeutskolen fremstillede vi et indlæg, der umiddelbart fjerner patienternes gener og gengiver dem fornemmelsen af at træde på hele foden i gangen. Patienterne fortæller umiddelbart, at det er lykken, efter de ikke har haft denne fornemmelse efter operationen. Princippet i behandlingen er; når foden ikke vil komme til jorden, må jorden komme til foden. Man laver en forhøjelse på 6 mm under caput metatars 1, og så er patientens succes hjemme. (klik til hohmann/mitchel indlæg).

6. Medial hæl-sål flæk

Nogle patienter har en fod i let supinationstilling, samtidig med at pronation er nedsat. I stedet for at lægge et indlæg i skoen, som patientens fod ofte glider på, foreslår jeg at få en medial hæl-sål flæk på 6 mm. Det kræver sko med fast hælkappe. Det føles behageligt af de fleste med denne lidelse. (Klik dertil)

7. Lateral hæl-sål flæk

Hos nogle patienter med lateral instabilitet, især efter laterale distorsioner, som ikke er egnede til operation, kan en lateral hæl-sål flæk på 6 mm være en god løsning. Den kan forhindre, at de vrikker om dels i sport og dels i den øvrige dagligdag, herunder dans. (klik dertil)

8. Sommerfugleindlægget

Dette er et meget velegnet indlæg til patienter med en rigid forfodsplatfod. Princippet er, at man løfter op under capitulum af I & 5 metatars.

Derved lettes trykket på 2, 3 & 4 capitulum, som ofte er dem, der foranlediger smertegenerne. Det kan kombineres med en operation ved Proximale-Inter-Phalangealled (PiP-leds resection) eller simpel tenotomi, såfremt rigiditeten ikke er for stor. Simpel tenotomi bruger jeg i tiltagende omfang, på grund af den hurtige rekonvalescens og de gode kliniske resultater, selv om korrektionen ikke er anatomisk helt perfekt. (klik hammertå)

9. Stiv tilbagelagt forfodsgænge

Denne er den vigtigste ortopædiske skotilretning, vi har. Den er desværre ikke særlig kendt og derfor heller ikke brugt. Faktisk burde den være standard på alle håndsyede sko! Fordelen kommer især frem ved forfodsplatfod og cavusfod, så metatarserne ikke får mulighed for at stå så stejlt i underlaget som ellers. Den er også velegnet ved intra-tarsale artroser, som ses efter traumer, cavusfødder og den diabetiske charcotfod.

Det er vigtigt, at gængen er tilbagelagt, da patienterne ellers får svært ved at afvikle. Man skal være klar over, at den kompenserer metatarso-phalangealleddene, og ikke som nogle forveksler talocruralleddet. Dette led aflastes af en totalgænge. (klik på gænger)

10. Ortopædiske tilretninger på sko.

Vi har allerede ovenfor hørt om hælsål-flæk og forfodsgænge. Der kan imidlertid også laves mange andre tilretninger på sko. Det kan være fabriksfremstillede (FF-sko) eller håndsyede sko.

Især på det sidste område kan der laves endog meget fikse tilretninger, så et par håndsyede sko ikke fremstår som et par klumper. Det er håndskomagerne desværre ikke altid lige energiske til at orientere patienterne om. Man må så som patienternes rådgiver fortælle patienterne, at de skal sige til skomageren, hvordan de ønsker, at skoens udseende skal være. De kan fx tage en brochure med til håndskomageren og vise en model, de synes, skoene skal ligne nogenlunde. (Helt må den jo ikke af ophavsmæssige grunde).

Til en bred fod kan man sige til patienten, at de skal bede om et mønster med lange slanke bånd af forskellig farve. Det vil få skoen til at se længere ud, end den er og derigennem mindre klumpet. En dygtig håndskomager kan også vejlede om andre kosmetiske tilretninger, som giver patienterne bedre accept af skoene.

Tilretninger på FF sko koster i reglen (2000) ca. 7-900 kr. pr. tilretning. Tilsvarende prisniveau for indlæg hos bandagist eller fodterapeut. Nogle indlæg kommer dog lidt op over 1.000,- kr., hvis de kræver gipsafstøbning. Apofysit indlæg koster ca. 2500,- kr.

Håndsyede sko koster ca. 10.000,- kr.

Tilskud kan i mange tilfælde gives efter paragraf 97 i serviceloven. For børneplatfødder gælder, at det her er op til det sociale udvalgs afgørelse, om man vil give tilskud efter børneparagraffen. Nogle socialudvalg giver tilskud, såfremt en speciallæge mener, at det ellers vil give væsentlige gener, og som i væsentlig grad kan afhjælpes med et indlæg.