Bilateral carpaltunnelsyndrom hos en bodybuilder.

Carpaltunnelsyndrom er beskrevet hos bodybuildere, som har udøvet denne sport gennem flere år (>6 år). Der foreligger dog kun 2 artikler i tysk litt., hvorfor en præsentation menes relevant.
En bodybuilder, med dobbeltsidig carpaltunnelsyndrom, verificeret neurofysiologisk præsenteres.
Behandles med gennemskæring af lig carpi transversum bilat..
Ved opr. findes pæne forhold på hø. side, medens nerven på ve. side findes betydeligt mere rød-cyanotisk end sædvanligt.
Årsagerne til udvikling af carpaltunnelsyndrom lægges ud til debat. 

Carpal tunnel syndrom (CTS) er sat i forbindelse med flere forskellige provokerende faktorer.
Daglig hyppig flexion-extension i håndleddet.
Kraftigt tryk ind mod hånden ud for lig. transvesum carpi som ved tunge løft.
Vibrationer i hænderne

I Wiesland et al.´s arbejde var vibration og repetive håndledsbevægelser klart korrelerede med udvikling af CTS, medens de fandt mindre sikker korrelation til tungt belastning af håndled. 

I Aljure et al´s arbejde fandtes hos paraplegikere ligeledes, at meget arbejde med håndled ved kørestolskørsel fremmede risikoen for udvikling af CTS. 

I Mauer et al´s arbejde med 3 forskellige sportsgrene fandt han at svømmere, især brystsvømmere, havde en forlænget elektrofysiologisk ledningshastighed over carpaltunlen, og at dette var korreleret til træningsintensiteten.
Han fandt endvidere, at inddelte han sportsfolkene i 2 grupper; dem med træning over 6 år og dem med træning under 6 år; var det således i alle sportsgrenene, at af de der havde dyrket intensivt ?hånd?sport i over 6 år havde flere signifikant forlænget ledningshastighed over carpaltunlen.

Den anden gruppe Mauer et al. undersøgte var moto cross ryttere. Her var der to disponerende faktorer. Dels var der vibrationerne fra styret under kørslen, og dels var der de hyppige bevægelser i håndleddet, når der skal gasses op og ned. 

Den tredje gruppe Mauer et al. havde med var body buildere. Her var spredningen på værdierne for ledningshastighederne større. Det kan tages som udtryk for at Wiesland et al´s opfattelse af, at det ikke er så hyppigt, at denne gruppe med hårdt belastende håndarbejde udvikler CTS.

Skie et al. viste i et MR studie at pladsforholdene i carpaltunlen på højde med os hamatum har et tværsnitsareal på 1,52 cm2 på strakt hånd. På flekteret hånd er arealet 1,36 cm2 og på extenderet hånd er arealet 1,75 cm2.

Flexion af hånd såvel som af finger flexorerne foranlediger kompression af n. medianus.

Ved Göran Lundborgs Guildalforelæsning i DOS okt. 1998 poienteredes det, at man hurtigt kunne få varige skader på de myeliniserede nerver. Det kunne så være en af årsagerne til, at nogle er længe om at restituere sig. Han demonstrerede dog også en meget sammenklemt n. med. med CTS, som dog hurtigt blev god, selv om man havde forventet det modsatte.

Den konkrete pt. har dyrket body building i langt over 6 år. Han udviklede pludselig tidligt på året CTS og blev neurofysiologisk udredt med nerveledningshastighed, som konfirmerede CTS.
Han blev henvist til klinikken maj 98 og opereret bilat i to omgange.
Hans overarme var så store, at BT-manchetten kun lige kunne nå rundt om armen, og manchetten måtte yderligere forstærkes, så den kunne fungere.
Han blev opereret med en lille palmar incision.
Den første hånd var knap god da den anden hånd blev opereret.
Da spørgeskemaerne kom tilbage i august angav han begge hænder symptomløse.

Konklusion:

Carpal tunnel syndrom er fortsat en tilstand, der opstår hos personer med visse bevægelser og belastninger i håndleddene, men da den optræder så tilfældigt, må det siges, at ikke alle provokerende faktorer endnu er klarlagt.

Litteratur:

Uwe M Mauer & Stefan A Rath: Belastungsbedingtes karpaltunnelsyndrom bei sportlern ? am Beispiel von drei Sportarten.
Schweiz. Ztschr. Sportsmed. 40 jahrgang 1992 side 131-135.

Aljure J.; Eltorai I.; Bradley WE.; Lin JE.; Johnson B.: Carpaltunnel in paraplegic patients. Paraplegia 23(3): 182-6 1985 jun.

WieslanderG.; Norbäck d.; Göthe CJ.; Juhlin L.: Carpal tunnel syndrome and exposure to vibration, repetetive wrist movements and heavy mannual work: a case-referent study. Br. J. Ind. Med. 46(1): 43-7 1989 jan.

Göran Lundborg Guildalforelæsning DOS-mødet oktober 1998

Jens V. Bruun: carpaltunnel opereret med lille palmar incision; spørgeskemaundersøgelse; Foredrag DOS-mødet oktober 1998.